top of page

Mikkel Gaarde Pedersen forbereder sig inden dobbeltfinale i Portugal

10. okt.
2 min læsning

De kan godt være, at det først er i weekenden, at de afsluttende løb i European Le Mans Series og Le Mans Cuppen afvikles, men i de seneste par dage har Mikkel Gaarde Pedersen været i gang med at forberede til den kommende sæsonfinale i Portugal.


”Sammen med mit team – Rinaldi Racing – har vi testet på Portimao-banen,” fortæller den 18-årige sønderjyde. ”Onsdag har jeg således været på banen i både vores ELMS-bil og den bil, jeg deler med Steve Parrow i Le Mans Cuppen.”


”Siden den sidste afdeling har vores ELMS-bil fået et nyt differentiale, og det har gjort, at den har kørt meget bedre. Vores fart i feltet var onsdag rigtig fin, og vi var hurtigste mandskab i den afsluttende test.”


I European Le Mans Series indtager Mikkel Gaarde Pedersen sammen med José Fernandes Cautela og Alvise Rodella tredjepladsen. Trioen har mulighed for at avancere i tabellen.


I Le Mans Cuppen er chancerne bedre for racerkøreren fra Egernsund. Her kan han og Steve Parrow sikre sig mesterskabet. Men duoen har været udfordret.


”Onsdag testede jeg bilen og fik 5-10 omgange i den, men jeg kørte i pit, fordi den virkede meget løs i bagenden,” fortæller Mikkel Gaarde Pedersen. ”Det viste sig, at noget var utæt, for motoren spildte olie. Vi fik ikke meget ud af testen, men heldigvis skete det nu og ikke i weekenden.”


Mikkel Gaarde Pedersen får en travl lørdag, for finaleløbene i begge klasser afvikles samme dag. Finalen i Le Mans Cuppen køres fra 10.30 til 12.30, mens det firtimerlange løb i European Le Mans Series starter 15.30.



Følg Mikkel Gaarde Pedersen på

Instagram: @mikkelpedersen.33

Facebook: @MikkelGaardeP



Kontakt:

Tom Pedersen (Mikkels far) 23 41 07 10.



8. oktober 2026

 
 

SKAL DU MED SOM GÆST OG PRØVE VORES NETVÆRK?

  • Instagram
  • Facebook
  • YouTube
Business & Racing NY (2 farver) hvid.png

Business and Racing ApS – c/o           Padborg Park        Tom Pedersen Tlf. 23 41 07 10       Mikkel Pedersen Tlf. 91 52 12 36       Flyvepladsen 10, 6330 Padborg

bottom of page